Hvad er vedvarende energi?

Hvad er vedvarende energi? En komplet guide

Vedvarende energi er energi fra naturlige kilder, der løbende fornyes eller ikke udtømmes ved brug. Det gælder blandt andet solenergi, vindenergi, vandkraft, bioenergi og geotermisk energi. I modsætning til olie, kul og naturgas kan disse energikilder bidrage til at reducere afhængigheden af fossile brændsler. 

Overgangen til vedvarende energi er vigtig for både samfundet og industrien. Det handler ikke alene om at producere mere grøn elektricitet, men også om at udnytte energien mere effektivt. For industrivirksomheder betyder det blandt andet elektrificering, genvinding af overskudsvarme, lagring af termisk energi og optimering af energikrævende produktionsprocesser. 

Hos Spirax Sarco arbejder vi med den del af energiomstillingen, der foregår inde i produktionsanlægget. Her kan en mere effektiv udnyttelse af damp, varme og kondensat hjælpe virksomheder med at reducere energitab, driftsomkostninger og CO₂-udledning.

Hvad betyder vedvarende energi? Definition og grundlæggende principper 

Vedvarende energi er en samlet betegnelse for energi fra kilder, som fornyes naturligt. Det omfatter blandt andet sol, vind, vand, biomasse og varme fra jorden. Energikilderne adskiller sig fra fossile brændsler ved ikke at være baseret på begrænsede ressourcer, der er dannet over millioner af år. 

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet beskriver vedvarende energi som teknologier, der udnytter naturlige processer, som konstant fornyes i naturen. Det kan eksempelvis være solens stråler, vindens bevægelse, vandets kredsløb og organisk materiale. 

Det er vigtigt at skelne mellem en energikilde og en energiform. Sol, vind, biomasse og olie er energikilder, mens elektricitet, bevægelsesenergi og termisk energi er energiformer. En vedvarende energikilde kan dermed omdannes til den energiform, som en proces har brug for. 

I industrien kan elektricitet fra vind- eller solenergi f.eks. anvendes i en elkedel, som producerer damp. Den elektriske energi bliver dermed omdannet til termisk energi, som kan bruges til opvarmning, tørring, sterilisering eller andre produktionsprocesser.

Forskellen på vedvarende energi, ikke-vedvarende energi og bæredygtig energi 

Vedvarende energi siger noget om energikildens evne til at forny sig. Vind og sol forbruges f.eks. ikke, fordi vi anvender dem til energiproduktion. 

Ikke-vedvarende energi kommer fra begrænsede ressourcer. Det gælder især kul, olie og naturgas, som ikke gendannes inden for et menneskeligt tidsperspektiv. 

Bæredygtig energi er et bredere begreb. Her vurderes ikke kun, om energikilden kan fornyes, men også dens samlede miljømæssige, sociale og økonomiske påvirkning. En energikilde kan derfor være vedvarende uden nødvendigvis at være bæredygtig i alle situationer. 

Bioenergi er et godt eksempel. Biomasse kan fornyes, men dens bæredygtighed afhænger blandt andet af, hvordan råmaterialet produceres, transporteres og genplantes. På samme måde kan vind- og solanlæg medføre brug af arealer og materialer, som skal indgå i den samlede vurdering. 

FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi handler derfor ikke alene om vedvarende energikilder. Målet omfatter også adgang til pålidelig og moderne energi, energieffektivitet og en væsentlig forøgelse af vedvarende energis andel af det globale energimix.  

Sammenligning: Vedvarende og ikke-vedvarende energi 

Område	Vedvarende energi	Ikke-vedvarende energi
Energikilder	Sol, vind, vand, biomasse og geotermi	Kul, olie og naturgas
Tilgængelighed	Fornyes løbende eller er praktisk talt uudtømmelig	Findes i begrænsede mængder
Klimaaftryk	Typisk lavere udledning under energiproduktionen	Udleder drivhusgasser ved udvinding og forbrænding
Produktionsstabilitet	Sol og vind varierer efter vejrforholdene	Kan normalt reguleres efter behov
Lagringsbehov	Kræver ofte fleksibilitet eller energilagring	Brændslet kan opbevares og bruges efter behov
Miljøpåvirkning	Kan kræve arealer, materialer og ændringer i landskabet	Kan medføre luftforurening, CO₂-udledning og naturindgreb
Rolle i industrien	Elektrificering, procesvarme og termisk energilagring	Traditionel opvarmning, procesenergi og dampgenerering

Eksempler på vedvarende energi 

De mest kendte eksempler på vedvarende energi er vandkraft, vindenergi, solenergi, bioenergi og geotermisk energi. Kilderne udnytter forskellige naturlige processer og har derfor forskellige fordele, begrænsninger og anvendelsesmuligheder. 

Vandkraft 

Vandkraft udnytter energien i vand, der bevæger sig eller falder fra et højere til et lavere niveau. Vandet driver en turbine, som via en generator producerer elektricitet. 

Vandkraft kan i visse anlæg reguleres efter behov og dermed understøtte energisystemet, når produktionen fra vind og sol varierer. Mulighederne afhænger dog af geografi, vandressourcer og de miljømæssige konsekvenser for vandløb og naturområder. 

Vindenergi 

Vindenergi udnytter luftens bevægelsesenergi. Når vinden bevæger en vindmølles vinger, omdannes bevægelsen til elektricitet gennem en generator. 

Vindmøller kan placeres både på land og til havs. Vindenergi producerer elektricitet uden direkte afbrænding af fossile brændsler, men produktionen afhænger af vindforholdene. Derfor er fleksibelt energiforbrug, energilagring og samspil med andre energikilder vigtigt. 

Solenergi 

Solenergi udnytter energien fra solens stråler. Solceller omdanner sollys direkte til elektricitet, mens solfangere bruger solens varme til at opvarme vand eller andre medier. 

Produktionen varierer efter årstid, tidspunkt på dagen og vejrforhold. Solenergi kan derfor med fordel kombineres med lagring, fleksibelt forbrug eller andre energikilder. I Danmark benyttes solenergi både til elproduktion og til opvarmning af bygninger og fjernvarme.  

Bioenergi 

Bioenergi er energi, som er lagret i organisk materiale, også kaldet biomasse. Det kan f.eks. være træ, halm, organiske restprodukter, husdyrgødning eller biogas. 

Biomasse kan forbrændes direkte eller forarbejdes til brændsler som træpiller, biogas og bioethanol. Bioenergi kan blandt andet anvendes til el, varme, transport og industriel procesenergi.

Det er dog vigtigt at vurdere hele forsyningskæden. Råmaterialets oprindelse, transport, arealanvendelse og genplantning har betydning for, om en konkret løsning kan betragtes som bæredygtig. 

Geotermisk energi 

Geotermisk energi er varme, der findes under jordens overflade. Energien kan udnyttes direkte som varme eller i visse områder anvendes til produktion af elektricitet.

Mulighederne afhænger af de lokale geologiske forhold. Geotermisk energi har den fordel, at den ikke er afhængig af sol eller vind, men etableringen kan kræve omfattende undersøgelser og investeringer. 

Hvad er ikke-vedvarende energi? 

Ikke-vedvarende energi kommer fra ressourcer, der findes i begrænsede mængder og ikke gendannes i samme tempo, som de forbruges. De mest anvendte ikke-vedvarende energikilder er kul, olie og naturgas. Ved forbrænding frigives den kemiske energi som varme, men samtidig udledes der drivhusgasser. 

Fossile brændsler: Olie, gas og kul 

Fossile brændsler er dannet af organisk materiale, der gennem millioner af år er blevet omdannet under højt tryk og høje temperaturer. 

Brændslerne har historisk spillet en central rolle i transport, elproduktion, opvarmning og industrielle processer. De er lette at lagre og kan anvendes, når energibehovet opstår. Ulempen er, at forbrændingen udleder CO₂, og at ressourcerne ikke fornyes inden for et menneskeligt tidsperspektiv. 

Hvorfor skal vi udfase ikke-vedvarende energikilder? 

En gradvis udfasning af fossile brændsler er nødvendig for at reducere udledningen af drivhusgasser og begrænse klimaforandringerne. Samtidig kan en bredere anvendelse af vedvarende energi reducere afhængigheden af begrænsede og importerede energiressourcer. 

Omstillingen kan dog ikke alene baseres på at udskifte én energikilde med en anden. Den skal kombineres med energieffektivisering, bedre processtyring og reduktion af energitab. Den energi, der ikke går tabt, skal hverken produceres, transporteres eller købes. 

Hvorfor er vedvarende energi vigtig? 

Vedvarende energi er vigtig, fordi den kan reducere afhængigheden af fossile brændsler, understøtte energisikkerheden og bidrage til omstillingen af transport, bygninger og industri. Potentialet bliver størst, når en grønnere energiforsyning kombineres med mere effektiv energiudnyttelse. 

Reduktion af drivhusgasudledning og global opvarmning 

Når vind, sol og vandkraft producerer elektricitet, sker det uden direkte forbrænding af kul, olie eller naturgas. Det kan reducere udledningen fra energiproduktionen.

Det betyder dog ikke, at alle vedvarende energiløsninger er uden miljøpåvirkning. Produktion af udstyr, byggeri, arealanvendelse, transport og bortskaffelse skal også indgå i vurderingen. Derfor bør energikilder vurderes ud fra hele deres livscyklus.

Energisikkerhed og uafhængighed

Vedvarende energikilder kan reducere behovet for importerede fossile brændsler. En mere varieret energiforsyning kan samtidig gøre energisystemet mindre afhængigt af enkelte brændsler eller leverandører.

Sol- og vindenergi varierer efter vejrforholdene. Derfor kræver en høj andel af vedvarende energi blandt andet fleksibelt forbrug, stærke energinet, styring og forskellige former for lagring.

Fremtidens konkurrencefordel for industrien

Energiforbrug er tæt forbundet med produktionsomkostninger og en virksomheds CO₂-aftryk. Virksomheder, der får indsigt i deres energiforbrug og reducerer unødvendige tab, kan opnå bedre kontrol over driftsomkostningerne og samtidig understøtte deres bæredygtighedsmål.

For industrien handler omstillingen derfor ikke kun om, hvor energien kommer fra. Det handler også om, hvor effektivt den bliver omdannet, distribueret og anvendt i produktionen.

Vedvarende energi i industrien: Fra fossile brændsler til bæredygtig termisk energi

I industrien skal vedvarende energi ofte omdannes til procesvarme. Det kan ske gennem elektrificering, elkedler, varmepumper, varmevekslere eller termisk energilagring. Samtidig bør eksisterende energitab reduceres, så behovet for ny energitilførsel bliver så lavt som muligt.

Spirax Sarco hjælper industrivirksomheder med at analysere og optimere deres termiske energisystemer. Det omfatter blandt andet dampsystemer, varmegenvinding, kondensathåndtering, procesoptimering og digital energiovervågning. 

Elektrificering og udnyttelse af overskudsenergi

Elektrificering gør det muligt at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder til at producere procesvarme og damp. Men elektrificering bør ikke stå alene. Før der investeres i ny kapacitet, er det relevant at undersøge, om virksomheden kan reducere energibehovet eller genvinde varme, der allerede findes i processen.

Overskudsvarme kan f.eks. overføres til en anden proces gennem en varmeveksler. Varmt kondensat kan returneres til kedelhuset, og flashdamp kan genvindes frem for at blive ledt ud. Det reducerer behovet for nyt vand og ny energi.

 

EasiHeat™ Insights giver digital indsigt i energiforbrug, systemydelse og muligheder for energieffektivisering.

Dampens rolle i den grønne energiomstilling 

Damp er en energibærer og ikke i sig selv en energikilde. Hvor klimabelastende dampen er, afhænger derfor både af, hvordan den produceres, og hvor effektivt dampsystemet fungerer. 

Damp kan produceres med elektricitet fra vedvarende energikilder eller med andre energikilder, som passer til virksomhedens proces og infrastruktur. Når damp anvendes korrekt, kan den transportere og afgive store mængder termisk energi til blandt andet opvarmning, sterilisering, tørring og kemiske processer.  

Læs mere om hvad damp er og dampens rolle i dansk industri

Optimering og energieffektivisering 

Energioptimering handler om at opnå den ønskede procesydelse med et lavere energiforbrug. I et dampsystem kan relevante indsatsområder blandt andet være:

• Isolering af rør, ventiler og flanger
• Kontrol og vedligeholdelse af vandudladere
• Genvinding og returnering af varmt kondensat
• Udnyttelse af flashdamp og overskudsvarme
• Korrekt trykregulering og dampkvalitet
• Måling og overvågning af energiforbruget
• Optimering af varmevekslere og procesudstyr

Et energiaudit kan give en samlet vurdering af systemet fra dampgenerering til kondensatretur. Gennemgangen kan omfatte kedeleffektivitet, dampdistribution, isolering, måling, trykregulering, procesvarme og kondensatgenvinding.

Flash Kondenser udnytter energien i flashdamp, som ellers ville gå tabt, og hjælper med at reducere energiforbruget i produktionsanlægget.

Vil du vide, hvordan din virksomhed kan erstatte fossile brændsler med vedvarende energi i produktionen? 

Læs mere om vores løsninger til bæredygtige dampløsninger og optimering af dampsystemer.

Har din virksomhed brug for hjælp til energibesparelser og bæredygtig drift? 

Overgangen til vedvarende energi starter med indsigt. Først når I ved, hvor energien bruges, og hvor den går tabt, kan I prioritere de løsninger, der giver størst effekt. 

Spirax Sarco kan hjælpe med at kortlægge energiforbruget i jeres dampsystem og identificere muligheder for blandt andet varmegenvinding, kondensatretur, bedre isolering, effektive vandudladere og digital overvågning. En energiaudit kan danne grundlag for en prioriteret forbedringsplan med fokus på effektivitet, driftsøkonomi og langsigtede mål for dekarbonisering.  

Ønsker du at optimere energiforbruget og tage næste skridt mod en grønnere industri? Spirax Sarco hjælper med kortlægning, energibesparende tiltag og dekarbonisering af jeres dampsystem. 

Kontakt vores rådgivere i dag. 

Ofte stillede spørgsmål om vedvarende energi 

Hvad er vedvarende energi kort forklaret? 

Vedvarende energi er energi fra naturlige kilder, som fornyes løbende eller ikke udtømmes ved brug. Eksempler er solenergi, vindenergi, vandkraft, bioenergi og geotermisk energi. 

Hvad er de mest almindelige eksempler på vedvarende energi i Danmark? 

De mest kendte eksempler er vindenergi, solenergi og bioenergi. Danmark anvender desuden geotermi og andre energiteknologier som en del af energiforsyningen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet beskriver vedvarende energi som blandt andet bioenergi, vindenergi, solenergi og geotermi.  

Er Danmark 100 procent forsynet med vedvarende energi? 

Nej. Vedvarende energi udgør en stigende del af den danske energiforsyning, men fossile brændsler indgår fortsat i det samlede energiforbrug. Energistyrelsens energistatistik opgør produktion og forbrug fordelt på energikilder, anvendelser og sektorer.  

Er vindmøller vedvarende energi? 

Ja. Vindmøller udnytter vindens bevægelsesenergi, som er en naturlig og løbende fornyet energikilde. Elektriciteten produceres uden direkte afbrænding af fossile brændsler.

Hvad er forskellen på vedvarende og bæredygtig energi? 

Vedvarende energi beskriver en energikilde, som fornyes naturligt. Bæredygtig energi er et bredere begreb, der også ser på miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser. En vedvarende energikilde er derfor ikke automatisk bæredygtig i enhver anvendelse. 

Hvorfor er ikke-vedvarende energi skadelig for miljøet? 

Forbrænding af kul, olie og naturgas udleder drivhusgasser. Udvinding, transport og behandling af fossile brændsler kan desuden påvirke natur, luft og vand. Fossile ressourcer findes samtidig i begrænsede mængder. 

Hvordan kan industrien tage vedvarende energi i brug? 

Industrien kan blandt andet anvende vedvarende elektricitet til elkedler, varmepumper og andre elektriske processer. Derudover kan virksomheder reducere deres samlede energibehov gennem varmegenvinding, kondensatretur, bedre isolering, energilagring og optimering af damp- og procesanlæg.