TDS bundblæsnings-systemer

Når dampen dannes i kedlen, efterlades urenheder (TDS - Total Dissolved Solids).

Hvis de ikke fjernes, skabes der belægninger, som kan forårsage skader på kedlen.

Lavt TDS betyder højere omkostninger til brændstof og kemikalier.

Præcise bundblæsningsmetoder er vigtige for at fastholde en høj dampkvalitet.

Kontakt vores dampeksperter og få vejledning, som kan gavne din forretning.

TDS - Total Disolved Solids eller oversat "den totale mængde opløste stoffer" er et udtryk for hvad vandet indeholder ud over ren H2O.

Opnå besparelser med kontrol af TDS

Den bedste måde til at opnå besparelser i kedelhuset, er at minimere varmetabet. Det største varmetab kommer fra røggasser, bundblæsning af slam fra kedlen samt afsaltning (TDS – Total Dissolved Solids) af kedelvandet.

Kontrol af kedelvandets saltindhold (TDS) samt bundblæsning af kedlen (hvorved slam fjernes) har tidligere været udført manuelt. Men med manuel kontrol er der altid en risiko for, at der udlades mere kedelvand end nødvendigt, og dermed tabes også mere varme end nødvendigt. Moderne reguleringssystemer udlader kun den mængde vand fra kedlen, der er nødvendig for at opretholde det korrekte TDS-niveau (som er fastsat af kedelfabrikanten). Da dette ”blowdown” sker kontinuerligt, er det muligt at udføre varmeveksling mellem det udladede kedelvand og fødevandet til kedlen.

Hvad forårsager højt TDS niveau i kedelvand?

Når vand koges i kedlen og der dannes damp, forbliver de faste stoffer i vandet og koncentreres. Således øges TDS niveauet over tid. Yderligere fordampning får disse opløste faste stoffer til at komme ud af opløsningen og til at producere suspenderede faste stoffer (slam).

Hvad er TDS blowdown?

I denne forstand refererer "blowdown" til fjernelse af kedelvand for at opretholde et acceptabelt niveau af Total Dissolved Solids (TDS). Når dette sker, erstattes det vand, der blæses ned, af efterfyldningsvand, der har et meget lavere TDS-niveau. Dette fortynder eller sænker koncentrationen i kedelvandet.

Kontrol af TDS i kedelvandet

Når en kedel genererer damp, vil eventuelle urenheder, der er i kedlens fødevand, og som ikke koger af med dampen, koncentrere sig i kedelvandet.

Efterhånden som de opløste faste stoffer bliver mere og mere koncentrerede, har dampboblerne en tendens til at blive mere stabile og ikke sprænges, når de når kedlens vandoverflade. Der kommer et punkt (afhængigt af kedeltryk, størrelse og dampbelastning), hvor en væsentlig del af damprummet i kedlen bliver fyldt med bobler, og skum føres over i dampledningen.

Dette er naturligvis uønsket, ikke kun fordi dampen er for våd, når den forlader kedlen, men den indeholder kedelvand med et højt indhold af opløste og måske suspenderede faste stoffer. Disse faste stoffer forurener reguleringsventiler, varmevekslere og vandudladere.

Selvom skumdannelse kan skyldes høje niveauer af faste stoffer, høj alkalinitet eller forurening med olier og fedtstoffer, er den mest almindelige årsag til overførsel et højt TDS niveau. Omhyggelig kontrol af kedelvandets TDS-niveau sammen med opmærksomhed på disse andre faktorer bør sikre, at risikoen for skumdannelse og -overførsel minimeres.